|
(52) Tom Frantsen, Frem (2090) - Robert Vollertsen, LF (2123) [B27]
FM 2003 (2), 11.05.2003
[RV]
1.e4
Fire ud af fem partier starter enten med teksttrækket eller med 1.d4, og det er der også en god grund til:
Hvid tager kontrol over centrumsfeltet d5 og giver både løber og dronning mulighed for at komme ud.
1...c5
Sort tager også kontrol over et centrumsfelt (d4) og en vigtig diagonal for dronningen. Men kongeløberen må vente lidt, inden den kan komme ud.
Dette er det sicilianske forsvar, sorts mest aggressive våben. Han vil ikke nøjes med at udligne, men spiller på gevinst. Prisen, som sort betaler for sit åbningsvalg, er, at hvid tidligt kan gribe initiativet, og sort skal passe på, at han ikke bliver offer for et lynangreb.
2.Nf3
Hvid forbinder meget harmonisk angreb og forsvar: På den ene side deltager hesten nu i kampen om det vigtige felt d4, og på den anden side står den ikke længere i vejen for kongen, som gerne vil rokere i sikkerhed snarest mulig.
2...g6!?
Dette er også et udviklingstræk, omend et rimelig langsomt et. Sort vil gerne give kongeløberen de bedste arbejdsvilkår og er endda villig til at bruge to tempi på det og sætte kampen om d4 på pause.
Fordelen ved trækket er, at sort undgår nogle bestemte (læs: irriterende) varianter, såsom Rossolimo Angrebet (2...Nc6 3.Bb5).
Ulempen er som sagt, at hvid nu har tid til at finde på noget og at han i den forbindelse kan gøre brug af feltet d4.
3.d4
Med dette aktive træk vinder hvid midlertidig kampen om d4 samtidig med at endnu en løberdiagonal åbnes.
Hvid kan også - ligesom sort - vælge at bygge sit spil langsomt op. Efter 3.c3 kan dronningefløjen godt nok ikke udvikles særlig hurtigt, men til gengæld styrker hvid sin kontrol over centrum og især over d4 på lang sigt.
3...cxd4
Sort slår, da han ikke kan dække c-bonden på nogen fornuftig måde, det vil sige med de lette officerer.
4.Qxd4!?
Hvid lægger kortene på bordet. Han er ikke interesseret i at vende tilbage til kendt farvand med 4.Nxd4 Nc6. Nej, han vil vise, at sort har lavet en fejl, og lægger pres på den lange diagonal.
4...Nf6
Sort er selvfølgelig nød til at lukke den lange diagonal, men det kan "heldigvis" kombineres ved at udvikle kongespringeren til dets bedste felt.
5.Bd3?=
Et grimt træk! Løberen står alt for passivt her. Den er nærmest degraderet til en bonde. For sort betyder det kun, at han har udlignet, intet mere.
Hvid har tre væsentlig bedre alternativer:
1) 5.e5!? er oplagt. Efter 5...Nc6 6.Qa4 Nd5 er det stadigvæk ikke helt klart, om sort kan udligne.
2) 5.Bb5! ser umiddelbart underlig ud, men idéen er meget simpel. Hvid vil ikke tillade, at sort vinder et tempo med 5...Nc6.
3) 5.Nc3!! er en bedre version af teksttrækket. Forskellen er, at springeren står optimalt på c3, mens løberen egentlig hellere vil til c4 eller b5.
5...Nc6
Sort udvikler springeren med tempo og tager igen kampen om d4 op.
6.Qa4
Her står dronningen forholdsvis sikker.
6...Bg7
Sort har ingen umiddelbar trussel, som gavner hans plan. (Planen er i øvrigt ganske simpel: Udvikling!)
7.0-0
Hvid bringer kongen i sikkerhed.
7...0-0!?
I stedet for at rokere har sort også et andet træk, som tydeligt viser, at sort har udlignet, nemlig 7...d5! (Grunden til, at jeg vælger rokaden er faktisk, at det ser lidt for remisagtig ud.)
Ligesom hvid i træk 3 neutraliserede c-bondens indflydelse i centrum ved at spille d4, kan sort nu uskadeliggøre e4 med fremstødet d5. Det er i øvrigt et kendt tema i det sicilianske forsvar: Sorts skæbne afhænger tit af, om han kan gennemføre d5 eller ej.
8.c4!
Hvid har nu tilstrækkelig kontrol over d4 og skifter fokus: Han vil have d5 til springeren på b1.
8...d6
Det sorte centrum ser knap så imponerende ud, men den sortfeltede løber på g2 sikrer sort faktisk god kontrol over e5 og især d4. Sort håber, at han kan udnytte, at Bd3 og Qa4 står lidt mærkelige.
9.Nc3
Hvor skal du hen du?
9...Bg4
Løberen styrker indirekte kontrollen over d4, idet den efter behov kan fjerne Nf3 fra brættet.
10.Be2
Springeren har ikke noget fornuftigt fel, og løberen står dårlig på d3. Det er selvfølgelig en slags indrømmelse, at man har lavet en fejl i starten. Men på den anden side er det bedre end at få det vist af modstanderen!
10...Nd7
Sort har afsluttet sin udvikling og prøver nu at finde de bedste felter til sine lette officerer. Springeren står i vejen for den gode løber, skal altså - selvfølgelig - stå et andet sted og feltet c5 har et ganske fornuftigt støttepunkt at byde på.
11.Nd5
Springeren står rigtig godt på dette støttepunkt! Den har stor indflydelse på vigtige centrale felter i modstanderens (f6, e7, c7, b6) og i den egne lejr (f4, e3, c3, b4). Desuden kan sort ikke bare uden videre komme af med den:
A) Slår sort springeren for eksempel med løberen, så tager hvid tilbage med e-bonden, stiller et par tårne i e-linien og spørger sort, om e7 ikke efterhånden er lidt blød.
B) Jager sort springeren væk med e6, så er d6 pludselig blød, og da hvid har fuld kontrol over d5, vil den også blive ved med at være det.
11...Nc5
Dette støttepunkt er også rimelig godt, da springeren er nogenlunde fredet: At slå Nc5 fjerne ethvert sort d-bondeproblem, og b4 giver i øjeblikket bagslag. Men i modsætning til kollegaen på d5, så er springeren her faktisk en del længere væk fra modstanderens konge.
12.Qc2
Bonden på e4 skal jo lige dækkes.
12...Rc8
Husk: Hvis du ikke ved, hvad du skal gøre, så kan du lige så godt bruge tiden på udvikling!
(Under partiet prøvede jeg flere gange uden held at få et eller andet taktisk med Bxf3 og Nd4 til at virke. Endelig indså jeg, at jeg ligeså godt kunne prøve at se, hvad Tom egentlig havde tænkt sig at gøre.)
13.h3?!=/+
Jeg foretrækker 13.Be3 med udvikling!
13...Bxf3
Sort tager springeren for at få fuld kontrol over d4.
14.Bxf3
Nu står løberen lige pludselig igen lidt åndssvagt imellem to bønder.
14...e6
Springeren står simpelthen for godt på d5. Den skal jages væk.
15.Nc3
På e3 står springeren ikke blot i vejen for løberen. Den dækker også den forkerte bonde, da e4 er hårdt presset. Efter 15.Ne3 Nd4 16.Qd1 Qh4! er bonden tabt: 17.Ng4 h5 18.Nh2 Nxf3+ 19.Nxf3 Qxe4 20.Qxd6 Qxc4+/-.
15...Qf6!
Sort øger presset på den lange diagonal og på f6.
16.Nb5?-+
Hvid bør hellere afslutte udviklingen med 16.Be3=/+, hvorefter sort står behagelig, men heller ikke mere.
Hvid håber på at kunne skræmme sort til dårlige træk, men...
16...a6!
Sort følger et godt skakråd: Hvis modstanderen opstiller en trussel, så prøv at se, om ikke du bare kan ignorere den.
17.Nc3
Efter 17.Nxd6 vinder sort med 17...Nd4 18.Qd1 Rcd8 19.b4 Nxf3 20.Qxf3 Qxf3 21.gxf3 Nd3 Bemærk, at løberen på den lange diagonal afgør kombinationen, fordi det hvide tårn på a1 er blottet. 22.Nxb7 Rb8 23.Rb1 Rxb7-+.
Hvid kan heller ikke redde dagen med det lidt mere kreative 18.Qd2!?, som truer med et indbrud på b4: 18...Rc6! 19.Qb4 (19.Qf4 Qxf4 20.Bxf4 e5 21.Bg5 f6-+) 19...e5! 20.Nxb7 Rb8 21.Qxc5!? Rxc5 22.Nxc5 Nxf3+ 23.gxf3 Qxf3-+.
17...Nd4
Nu begynder de sorte springere at dominere i centrum.
18.Qd1
De hvide forsvarsressourcer er ved at være brugt op, fordi Nc3 med sit udfald har spildt et vigtigt tempo.
18...Nd7
Her kan sort bede om udbetaling med 18...Nxf3 19.Qxf3 Qxf3 20.gxf3 Rxc4. Men da hvid er i (kraftig) tidnød, vælger sort at beholde brikkerne på brættet. Sort flytter bare springeren lidt rundt, da den nu kan lave mere på e5 end på c5.
Når modstanderen er i tidnød, så lad være med at true noget, fordi han har det så meget nemmere, hvis han skal forholde sig til noget konkret (Rath).
19.Be2
Sort truer jo med slag på f3, så dette træk er nemt at finde.
19...Ne5
20.Qxd4 løber lige ind i den hårde venstre: 20...Nf3+ 21.Bxf3 Qxd4.
20.Kh1
Her tænker hvid i (forholdsvis) lang tid. Han ser, at bonden på c4 kan ikke dækkes, men ved ikke, hvad han skal trække.
Både Rb1 og Be3 er at foretrække.
20...Nxe2
21.Nxe2
Nxc4
22.Rb1
Hvid vil helst og gerne hurtigt spille b3 og Bb2.
22...Qe5!
23.b3?
23.Ng3 er bedre.
23...Qxe4
24.Bg5
Først da partiet stort set er afgjort, kommer hvids sortfeltede løber ud af sin hule. Alt for sent!
Husk: Hvis du ikke ved, hvad du skal gøre, så kan du lige så godt bruge tiden på udvikling!
24...Na3
25.Rc1
Nb5
26.Rxc8
Rxc8
27.a4
Nd4
0-1
|
