|
(132) Claus Rossen, LF - Lars Meyer, Ålborg [B44]
korrespondance, 1989
[CR]
1.Nf3 Nf6 2.c4 e6 3.Nc3 c5 4.d4 cxd4 5.Nxd4 Nc6 6.e4 Mere præcist var allerede nu Sc2. 6...Bb4 7.Nxc6 bxc6 [7...Bxc3+ 8.bxc3 bxc6 er ikke skidt for hvid. De åbne linjer og løberparret er et kendt tema fra Nimzoindisk.] 8.Qc2 e5 9.Bd3 Nh5 10.0-0 g5? Denne lidt fjollede manøvre sikrer hvidt overtag resten af partiet. Skræmmende? Næh, jeg erindrer Axels ord ved en tilsvarende situation: "Sådan én skal bare tages stille og roligt!" 11.a3 Be7 12.b4 d6 13.g3 Bh3 14.Rd1 Qc8 15.c5!? Sort står skrøbeligt, der skal åbnes! 15...dxc5 16.b5 Bg4 17.f3 [Lars Meyer foreslog ellers: 17.Be2 Bxe2 18.Qxe2 Ng7 19.bxc6 Qxc6 20.Nd5 Ne6 og det så jo ikke så godt ud. For at bevare fordelen , måtte bonden på c6 holdes.] 17...Bxf3 18.Rf1 g4 19.bxc6 c4 20.Bxc4 Bc5+ 21.Rf2 0-0 22.Nd5 Hertil er det gået fint, c-bonden lever endnu, det kommer til at koste en kvalitet, men ihærdige analyser i Højstrup afslørede, at hvid sikkert besidder de bedste chancer. Sort fortsætter bedst med De6 (Carsten Pedersens forslag), i stedet kom et træk, som ikke burde komme her: 22...Qxc6?? medfølgende et forslag begyndende med Le3, bedre var 23.Ne7+ Bxe7 24.Bxf7+ 1-0
|
