Om os



Bo.C.A. Juniors (Bolbros Chess Academy) er en ungdomsafdeling i Læseforeningens skakklub, der startede i januar 2018. Målet med ungdomsafdelingen er at tilbyde en forskningsbaseret og sjov skakundervisning. Det betyder, at vi inddrager viden om børns kognitive funktioner og sociale udvikling for at skabe et stærkt undervisningstilbud. Et tilbud, hvor det at mestre skakspillets kompleksitet er foreneligt med sunde relationer mellem børn og mellem børn og voksne.

Bo.C.A. Juniors er blandt de største ungdomsafdelinger i Danmark, hvilket giver os mulighed for at tiltrække præcis den trænerkapacitet, der skal til for at leve op til klubbens ambitioner. Det betyder, at vi kan organisere undervisningen på baggrund af professionelle undervisere og forskere indenfor pædagogik og læring (se også beskrivelsen af underviserne).

Vi er aldrig helt tilfredse med status quo og afsøger løbende muligheder for at forbedre vores undervisningstilbud. Det indebærer, at vi er opmærksomme på at indhente midler via fonde med formål om at udvikle afdelingens kapacitet på forskellige niveauer.

Hvis du er nysgerrig på mere omkring ungdomsafdelingens didaktik og læringsperspektiv, er du velkommen til at skrive til os på lamujen@hotmail.com

AKTIVITETSKALENDER

Samarbejdspartnere