Læseforeningens Skakklub

Læsehesten nr. 3 - 2002:

25. april 2002


Læsehesten - Aktivitetskalender - Forsiden 
Holdturneringen - Klubturneringen - Stormatchen - k-skak
Holdturneringen
af Carsten Bank Friis
Holdturneringen blev en stor succes for Læseforeningen, det blev til 3 førstepladser - Læseforeningen 1 + 2 + 3 - og til 1 tredieplads - Læseforeningen 4, så 1+1+1+3 er ikke nødvendigvis 6, men i dette tilfælde 3 x oprykning og 1 x flot placering!

1. holdet:
Var allerede færdige, da det foregående klubblad kom på gaden, så se Læsehesten 2/02

Slutstillingen for Læseforeningen 1

2. holdet:
Sidste runde blev yderst dramatisk, Læseforeningen 2 og Nr. Åby Junior lå inden runden indenfor 1½ points afstand - heldigvis i Læseforeningens favør!
Læseforeningen mødte O.S. 1 og Nr. Åby mødte Frem 2, to nogenlunde lige stærke modstandere.
Og det blev lidt af en gyser:
Johnny bragte Læseforeningen på 1-0 efter et par spændende ofre. Erik gjorde det til 2-0 efter sikkert spil. Derefter spillede holdets topscorer Lars Bo remis efter aldrig rigtigt at have haft noget.
Med 5 partier igen så det ud til at resten skulle blive 3-2 til Læseforeningen, Peter stod klart til tab, René klart til gevinst, Mads til gevinst, Uffe klart til tab og Kurt til gevinst.

Men lad os så hoppe over til den anden match. Nr. Åby var hurtigt kommet foran 1-0 på bræt 4 og umiddelbart så det ud til, at de ville få mange point.
På bræt 1 var Frem ret hurtigt foran med en bonde 1½ time senere førte Nr. Åby med 1 bonde?! Bræt 2 beholdt Frem åbningsfordelen og stod hele tiden lidt bedre. Bræt 3 blev det mest vilde - ikke for læseforeningenfolk med sarte nerver... Bræt 5 gav hurtigt fremspilleren klar fordel, men så skete der ligesom ikke rigtigt noget i laaaang tid. På bræt 6 ofrede Frem en bonde, den tog Nr. Åby spilleren og der blev mindre og mindre kompensation for den. På bræt 7 gik det pludselig helt galt for Frem - 2-0 til Nr. Åby.

Tilbage til Læseforeningen:
Peter tabte, Uffe tabte, René vandt og så lykkedes det for Mads at få smidt fordelen væk, til sidst var det kun lige, at han kunne få det halve, og på bræt 8 gik det lige så galt for Kurt, der måtte se et vundet slutspil forvandlet til en død remis.
4½-3½ til Læseforeningen - ikke lige hvad man havde drømt om!

Og så tilbage til Nr. Åby, hvor der stadig var mange partier tilbage - de skulle nu vinde 6-2 for at snyde Læseforeningen med oprykningen.
Specielt bræt 3 blev en gyser, fremmeren udførte et uhyggeligt farligt bondefremstød, der ville koste Nr. Åby manden en officer, han valgte i stedet at give damen for et tårn, men derefter klumrede Frem frygteligt, pludselig befandt hans konge sig i et matnet og det kostede dyrt at komme ud af, så til sidst endte partiet remis, dog efter at fremmeren igen kunne have vundet... Bræt 6 gik til Nr. Åby til 3½-½, men så fik Nr. Åby heldigvis ikke flere hele, Bræt 2 gik til Frem og så blev det remis på resten, så slutrtesultatet blev 4½-3½ til Nr. Åby - og dermed var Læseforeningen oppe.

Enkeltresultater

Slutstillingen for Læseforeningen 2

Slutstillingen for Læseforeningen 3

Slutstillingen for Læseforeningen 4

Top

Klubturneringen
af Carsten Bank Friis og Robert Vollertsen 
Så er forårets del af klubmesterskabet igang!

I ELO-gruppen er der som sædvanligt et helt pænt felt, men jeg er lige ved at tro, at det er første gang, at alle 10 har ELO-rating fra start!
Første runde blev generelt præget af spændende partier - resultatet blev ikke alle steder helt hvad det så ud til undervejs!
Tættest på at blive som det så ud til det meste af tiden var remisen mellem Jannick og Mads, hvor Jannick kun havde den lille hvide fordel undervejs.
Hvordan Morten tabte sit parti mod Martin ved jeg faktisk ikke, sidst jeg så stillingen så den nemlig ret død ud?!
De sidste 3 partier kunne meget nemt have fået andre resultater, Carsten havde Moestrup helt nede i sækken efter alt for passivt spil fra professorens side, men da der skulle til at høstes blev der spillet helt forkert, og remistilbudet fra Moestrup et par træk senere kunne ikke rigtigt afslås, da det var Moestrup, der sad med de bedste chancer til sidst.
Robert og Michael spillede et helt vildt rodet parti, undervejs var Robert foran med et tårn, men efteranalyserne viste, at det var meget fornuftigt af Robert, at give noget tilbage igen! Men generelt stod Robert klart bedst gennem det meste af partiet, men da tidnøden begyndte at trykke, så fandt Robert ikke de bedste mulighedre, og da Robert havde lidt over 1 minut tilbage valgte Michael meget fornuftigt at tilbyde remis, og da Robert så efterhånden kun havde 25 sekunder tilbage til små 10 træk, så måtte han bide i det sure æble og nøjes med den halve.
I det sidste parti fik Johnny en rigtig fin stilling mod Lars, men Lars har valgt at fortsætte sin stil fra Årsskifteturneringen, for utroligt heldigt overlevede han Johnnys angreb ved selv at opstille nogle ubehagelige modtrusler. Johnny spillede forkert og så så stillingen helt klart tabt ud for Johnny, men så fandt han et smart tårnoffer, der bragte muligheder for evigskak ind i billedet. Men utroligt koldblodigt ofrede Lars tårnet tilbage, og fik derefter et slutspil med en lille positionel fordel, og dette slutspil behandlede han bedst, så en streg til Lars.

2. runde... brugte jeg rigtig meget tid, så måske er der en anden, der kan berette om partiernes forløb...

3. runde var præget af en del afbud.
Johnny fik en frygtindgydende fribonde på sjette række, som sagtens kunne have voldt Carsten store problemer. Carsten havde dog en rigtig smart ressource, som truede med at vinde bonden. Trækket havde vist også en chokvirkning på Johnny. Han missede i hvert fald den bedste fortsættelse og valgte at ofre bonden. Lidt efter lidt forbedrede Carsten sin stilling og til sidst høstede han et velfortjent point.
Robert havde hvid mod Mads, der forsvarede sig med kongeindisk. Åbningen blev spillet mere eller mindre kreativ af begge parter. Robert fik vist mest ud af det, idet kontrollen over e4 samt mulighederne på dronningefløjen gav ham nogle ret kontante muligheder. Robert så dog ikke, at han kunne vinde en officer og det endte med at han selv donerede én. Mads takkede, vandt partiet og gned straks salt i såret. (Mads: "Du kunne have vundet min springer så let som ingenting… så du det ikke?" Svar: "Argh!")
Lars fik lejlighed til at teste Mortens franskmand og det så ud, som om han gjorde det rigtig godt. Hans spil på kongefløjen var vist mere for galleriet og Morten slog kontra med f-bondens tematiske fremstød. Pludselig stod Lars' brikker mærkelige. Men i Lars' tidnød satte Morten en springer i slag og det kunne hans stilling dog ikke tåle.

Stillingen i ELO

Runde 1:
Basis 1 fik det helt utrolige forløb, at sort vandt alle 4 partier! Tættest på point af hvidspillerne var Thomine, der undervejs stod klart bedst mod Jens, men Jens er jo kendt for aldrig at give op, og endnu engang gav det pote!

Runde 3:
Erik prøvede et tidligt f4 mod Jens' sizilianer. Men han fulgte lidt tvivlsomt op med Dxd4, hvilket Jens straks udnyttede til at vinde et par tempi og provokere nogle svækkelser på kongefløjen. Den hvide dronning kom til at stå på d2, hvor den spærrede for den sortfeltede løber. Jens befriede herefter sin stilling med d5, et bondeoffer, som åbnede stillingen, mens den hvide konge mere eller mindre var fanget i midten. Det hjalp Erik heller ikke meget, at han fik byttet dronningerne af. Jens' brikker arbejdede for godt sammen. Specielt løberne dominerede kongefløjen og det førte til, at Erik måtte af med kvaliteten og senere også pointet.
Jeg så ikke ret meget til de andre to partier.
Thomine havde vist chancer ret langt hen ad vejen, men til sidst vandt René en bonde i slutspillet og Thomine måtte bøje sig for presset.
John havde et ubehageligt pres på Peters kongestilling, men løberparret sikrede Peter vist tilstrækkelig modspil og pointet blev delt.

Stillingen i Basis 1

Runde 3:
"… og i det røde hjørne…med en score på 75%… Jakob "Speedy Gonzalez" Grauslund… og i det blå hjørne… med en kort rokade… Dan "The Wolf" Kristensen… Let's get ready to rumble…"
Ding, ding, ding.
"Så er vi klar til første runde… og de to kamphaner går også straks til den … Dan fyrer et par korte jabs af… åh, sikken en højre cross… lige på Dans venstre hage… Dan går i gulvet… fællet som et træ…"
Undertegnende beklager, men han nåede desværre ikke at se noget som helst fra dette parti! Men Dan mistede da i hvert fald ikke gejsten. Efter dette ret korte parti spillede han endnu et mod Espen, hvis modstander var blevet syg lige inden runden. Det gik desværre ikke meget bedre for Dan. Men han er vist også røget i en ret hård gruppe, specielt hvis man tænker på, at han mangler lidt praksis.
Christian fik to såkaldte hængende bønder mod Søren og de blev brugt til at lægge pres på kongestillingen. Christian fik plads til tårnene og diagonaler til løberne og til sidst blev det for meget for Søren.
Jens fik et godt pres på Lars' stilling. Lars kunne ikke rigtig finde ud af, hvor han skulle gøre af sine officerer og valgte at lagre dem på dronningefløjen. Dette udnyttede Jens til at angribe på modsat fløj. Dronningen blev byttet for to tårne, som ret hurtig afgjorde partiet til Jens' fordel ved at trænge ind på baglinien.

Stillingen i Basis 2

I topopgøret spillede Lene remis med Claus til glæde for Jeppe, som med en sejr over Tommy også nåede op på 2½ point. Jacob kunne ikke holde det høje tempo og måtte nøjes med et halvt point, selv om han i store dele af partiet mod Peter havde initiativet. (Den aktive og centralt placerede springer blev vist opvejet af en løber, som truede bondekædens grundled.) David kom også på scoretavlen. Han fik en sejr over Villy, som ikke rigtig er kommet i gang endnu… men bare vent!

Stillingen i Basis 3

Top

Stormatch Læseforeningen - Frem

af Robert Vollertsen


Stormatchen var en stor succes præget af intense partier, duften af pizza og fest til nattens sene morgenstunder.

Inden 1. runde havde vi lidt problemer med parringerne, da der var 20 Læsedrenge mod 16 Fremmere. Men det lykkedes Niels Erik heldigvis at indkalde Nicolai Rindal og rekruttere Marie Frank samtidig med at Jeppe var villig til at skifte klubtrøje for en kort stund. På papiret var opgøret meget lige, hvilket bidrog til spændingen. Det samlede resultat Læseforeningen 20 - Frem 18 afspejler, at vi havde marginalerne på vores side.

Jeg glæder mig allerede nu til den næste match.

1. runde:
 
Læseforeningen Frem
10½ - 8½
1
Jannick Benneth Skow (sort) John Rendboe (hvid)
½ - ½
2
René Rauer Hansen (hvid) Kim Skaanning (sort)
0 - 1
3
Carsten Bank Friis (sort) Tom Frandsen (hvid)
1 - 0
4
Jacob Rathlev (hvid) Paul Mukherjee (sort)
½ - ½
5
Mads Bilde Svendsen (sort) Michael Agermose Jensen (hvid)
1 - 0
6
Johnny Holler Johansen (hvid) Niels Erik Nielsen (sort)
½ - ½
7
Martin Skov Jakobsen (sort) Jesper Bruun (hvid)
1 - 0
8
Christian Winther (hvid) Mathias Meunier (sort)
0 - 1
9
Jacob Grauslund (sort) Jesper Knudsen (hvid)
0 - 1
10
Jens Rasmussen (hvid) Brian Nielsen (sort)
1 - 0
11
Esben Andersen (sort) Jan Kuntz (hvid)
1 - 0
12
Thomine Stolberg-Rohr (hvid) Mads Undén (sort)
1 - 0
13
Claus Børsen (sort) Kristoffer Dyrgaard (hvid)
0 - 1
14
Peter Madsen (hvid) Marie Frank (sort)
0 - 1
15
Tommy Gudmand Hansen (sort) Jeppe Jørgensen (hvid)
1 - 0
16
David Hind (hvid) Lene Kuntz (sort)
0 - 1
17
Jacob Bo Christensen (sort) Nicolai Rindal (hvid)
1 - 0
18
Villy Nielsen (hvid) Christian Steen Larsen (sort)
0 - 1
19
Morten Rindom (sort) Anders Nielsen (hvid)
1 - 0

2. runde:
 
Læseforeningen Frem
9½ - 9½
1
Carsten Bank Friis (hvid) John Rendboe (sort)
½ - ½
2
Per Stentebjerg-Hansen (sort) Kim Skaanning (hvid)
½ - ½
3
Jacob Rathlev (hvid) Tom Frandsen (sort)
0 - 1
4
Jannick Benneth Skow (sort) Paul Mukherjee (hvid)
0 - 1
5
Martin Skov Jakobsen (hvid) Michael Agermose Jensen (sort)
1 - 0
6
Johnny Holler Johansen (sort) Niels Erik Nielsen (hvid)
1 - 0
7
René Rauer Hansen (hvid) Jesper Bruun (sort)
½ - ½
8
Jens Rasmussen (sort) Mathias Meunier (hvid)
1 - 0
9
Thomine Stolberg-Rohr (hvid) Jesper Knudsen (sort)
0 - 1
10
Christian Winther (sort) Brian Nielsen (hvid)
½ - ½
11
Esben Andersen (hvid) Jan Kuntz (sort)
0 - 1
12
Jakob Grauslund (sort) Mads Undén (hvid)
1 - 0
13
Claus Børsen (hvid) Kristoffer Dyrgaard (sort)
0 - 1
14
Peter Madsen (sort) Marie Frank (hvid)
0 - 1
15
Tommy Gudmand Hansen (hvid) Lene Kuntz (sort)
1 - 0
16
David Hind (sort) Jeppe Jørgensen (hvid)
1 - 0
17
Peter Madsen (hvid) Nicolai Rindal (sort)
0 - 1
18
Morten Rindom (sort) Christian Steen Larsen (hvid)
½ - ½
19
David Hind (hvid) Anders Nielsen (sort)
1 - 0

Top

Korrespondanceskak, Læseforeningen i 1.div. 2001
Af Jens Rasmussen, holdleder.
Chr. Winther fik ideen til at LF skulle melde hold til k.-skak for hold og vi fik samlet et solidt hold.  At vi så skulle spille i 1.div. om DM ja det var lidt uventet, men vi gik ind til opgaven med optimisme!
Bræt 1, Jens Rasmussen, ICCF 2230 er en erfaren k-skakspiller netop blevet Dansk topscorer i 7. Østersø med 9½ af 14.
Bræt 2, Chr. Winther, DK ca 1900 har tidligere været med om DM, men for Nyborg og skulle være holdets *fremskaffer* af partieks.
Bræt 3, Johnny H. Johansen, DK 1871 har før spillet k-skak og har været helt fremme i en pokalfinale for nogle år siden.
Bræt 4, Palle H. Jørgensen, DK ???? er ganske enkelt debutant.

Vi startede sidst i januar 2001 og efter lidt over et års kamp, ja så er vi ude af kampen om DM men højst overraskende fighter vi i øjeblikket om medaljer, hvor det kunne ligne mindst bronze !!

Aktuel stilling 7.april 2002:
Nørresundby        16    og mangler 4
Læseforeningen     12    og mangler 4
Esbjerg            12    og mangler 2
Vanløse            10    og mangler 6
Hørsholm           10½   og mangler 2
Frederiksværk       6    og mangler 5
Frederiksberg       4½   og mangler 3

Enkeltresultater for LF:
Jens Rasmussen
H m Flemming Stald, Fr.værk, 2058           1
H m Ole Schøller Larsen, Fr.berg, 2062      1
H m Mogens Nielsen, Esbjerg, 2307           ½
S m Jørgen Jørgensen, Nr.Sundby, 2213       0
S m Palle Bratholm, Hørsholm, 2330          ½
S m Morten M.Hansen, Vanløse, 2084      igang

Chr. Winther
H m Eddie Poulsen, Nr.Sundby, 2023          ½
H m Steen Schousboe, Vanløse, 2057          0
H m Jesper Nielsen, Hørsholm, 1715          ½
S m Ole Madsen, Fr.værk, 1912               1
S m Gunnar Pedersen, Esbjerg, 2208          ½
S m Torben Schøl.Larsen, Fr.berg, 1900      1

Johnny H. Johansen
H m Poul Christianse, Fr.værk, 1866         1
H m Peter Roesen, Esbjerg, 2065         igang
H m Arne Schøl.Larsen, Fr.berg, 1850        ½
S m Svend Pedersen, Nr,Sundby, 2222         0
S m Benny Petersen, Vanløse, 2085       igang
S m Brian Tholstrup, Hørsholm, 1766         0

Palle Halkier Jørgensen
H m Børge Pedersen, Nr.Sundby, 2186         ½
H m Leif Jensen, Vanløse, 1654              1
H m Svend Hartling, Hørsholm, 1910          1
S m Tage Larsen, Fr.værk, 1670              ½
S m Lars Lindhard, Esbjerg, 1635        igang
S m Jørgen Schøl.Larsen, Fr.berg, 1800      1

Alt i alt en fremragende præstation der har kostet mange timers analysering både nat og dag, men når der så kommer et godt facit ja så er det jo det hele værd.
Iøvrigt kan man konstatere at vi alle sammen er gået pænt frem i nærskak, hvilket klart skyldtes at vi har forstået at overføre både åbningsstudier og kombinationsanalyser!

Top

Læseforeningens
Skakklub